• erikB_krammer_kajak
  • Nicolai-Bangsgaard
  • Pernille-Hansen
  • Mogens-Krantz-Backe
  • Martin-Rasmussen
  • Jeanette-Gravesen
  • erikB
  • Claus-Jepsen
  • Thea-Bech-Petersen
  • rose-maria-helle

Vinderne af Årets Eventyr 2011

Erik B. Jørgensen blev mandag den 7. november kåret som årets danske eventyrer. Den ekstreme kajakroer, der roede Danmark rundt i isvinteren 2009-2010 og netop er vendt hjem fra en tur Skandinavien rundt, vandt foran et stærkt felt af eventyrere. På de næste to pladser kommer familien på fem, der kørte jorden rundt på tor år, og langturscyklisten, der trampede i fire år for at komme jorden rundt.

Årets Eventyr – 1. pladsen: Erik B. Jørgensen

Danmark-rundt-i-kajak-isvinÅrets eventyr blev vundet af Erik b. Jørgensen, der har markeret sig stærkt for sine ekstreme kajakekspeditioner, hvor han ror lange distancer alene i kolde farvande. Under isvinteren 2009-2010 roede han således alene rundt om Danmark i det, der skulle vise sig at blive den hårdeste vinter i 23 år og koste Erik en del istapper i skægget. Da han kom i mål, efter blandt andet at have overnattet i telt på isen to en halv kilometer fra kysten, var det som den første nogensinde til at ro Danmark rundt i kajak om vinteren.

”Ideen var at vise at eventyret ligger lige uden for døren, man behøver ikke altid tage langt væk, selv et ekstrem eventyr kan ligge lige uden for døren og vente,” fortæller Erik B. Jørgensen, der med en baggrund i militæret og specialenheder som Sirius Patruljen og Jægerkorpset kender til strabadser.

Mellem april og september 2011 var Erik på endnu et maraton-eventyr, hvor han roede 6200 kilometer Skandinavien rundt fra grænsen mellem Rusland og Norge til grænsen mellem Finland og Norge.

Læs mere om Erik på hans hjemmeside: www.komud.dk

Glæd dig til decembernummeret af Opdag Verden, hvor der er et interview med Erik B. Jørgensen.

 

Årets Eventyr – 2. pladsen: Familien Bager

På andenpladsen kom familien Bager med et eventyr i bagagen, der i løbet af to år bragte dem jorden rundt i bil – du kan læse mere om deres tur her siden (http://aaretseventyr.dk/index.php/de-tilmeldte/111-birgitte-og-dennis-bager)

 

Årets Eventyr – 3. pladsen: Nicolai Bangsgaard

På tredjepladsen kommer langturscyklisten Nicolai Bangsgaard, der i løbet af fire år trampede sin cykel 62.000 kilometer jorden rundt. Du kan læse mere om Nicolais eventyr her på siden (http://aaretseventyr.dk/index.php/de-tilmeldte/92-nicolai-bangsgaard-)

 

VI GLÆDER OS ALLEREDE TIL 2012, HVOR VI IGEN KÅRER ÅRETS EVENTYR

”Det er fantastisk at se, hvor mange spændende danskere, der er derude, som tager på usædvanlige og inspirerende eventyr rundt om i verden. I Opdag Verden bringer vi masser af historier om danskere, der rejser ud, hvad enten det er i kajak, på cykel, til fods eller i bil, men det har været sjovt faktisk at få et overblik, hvor mange gode historier, der gemmer sig rundt om i Danmark,” siger Casper Devantier, der er redaktør på Opdag Verden.

Arrangører

Eventyrsport

kiplinglogo_blaa

OV35_150