
Hvordan?
Årets Eventyr 2012 bliver kåret i slutningen af 2012. I første runde, som løber frem til 1. oktober 2012, er der åbent for alle tilmeldinger indenfor to kategorier:
- Årets Eventyr 2012 - sponsoreret/professionel
- Årets Eventyr 2012 - amatør
Herefter lukker vi for tilmeldinger og præsenterer deltagerne. Vi åbner herefter for muligheden for at alle kan stemme på deltagerne ved at give 'Likes' på facebook frem til og med søndag den 18. November. De 5 i hver kategori der har fået flest "Facebook likes" er herefter nomineret til Årets Eventyr 2012.
Den endelige udvælgelse blandt de nominerede foretages af et panel af eventyrere og repræsentanter fra Eventyrsport, Kipling Travel og Opdag Verden og de to vindere kåres den 2. december 2012 kl. 16.00 i Eventyrsport i Århus, Østergade 8. Alle er velkomne til denne aften, men der er begrænsede pladser. Du kan tilmelde dig på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ved henvendelse i butikken - arrangementet er gratis og pladserne fordeles efter først-til-mølle princippet.
BETINGELSER
Bemærk, at det er et krav ved tilmelding,
- At hvis du nomineres, så du skal kunne møde op til selve kåringen den i starten af december i Århus.
- At du ved samme lejlighed skal kunne stille dig op og fortælle om dit eventyr, og vise billeder! Medbring bare computer med dit oplæg, så sørger vi for resten.
FOTOMATERIALE Ved tilmeldelse giver du Årets Eventyr, dvs. Eventyrsport, Kipling Travel og Opdag Verden, ret til at anvende dit fotomateriale i markedsføringen af Årets Eventyr. Det kan f.eks. være i forbindelse med en artikel om Årets Eventyr i Opdag Verden eller Eventyrsports katalog, pressemeddelelser eller i forbindelse med markedsføringen af Årets Eventyr på vores respektive hjemmesider.
Læs mere under Tilmelding.











